D.7. april 2023 udkommer vores nye album "Jorden Rundt 2" 


Hvorfor ligner Hawaii en kæmpestor chokoladekage? Hvorfor er Ernesto's mor så skrap på øen Trinidad? Og hvorfor vil Malenes morfar have chili con carne og ikke blomster på sin grav, når han er død? Til en koncert ”Jorden Rundt”, kommer børnene med på en interaktiv musikalsk rejse hvor de bl.a. vil kunne opleve "De Dødes Dag" i Mexico, en sladrefest på Trinidad, få mulighed for at slappe af på Copacabana, danse løs i Ghana eller tage med på verdens længste togtur gennem Rusland. Børnene vil møde historier, der giver dem en fornemmelse af, at alle børn på jorden i grunden har meget til fælles. 

Lyt til vores musik på alle streamingtjenester

https://musiksanseriet.lnk.to/rundt


Historien

Malene er på ferie hos sin morfar. Tiden står stille og hun keder sig. Derfor går hun på opdagelse på morfarens gamle loft. Her finder hun hans store, gamle rejsekuffert, som indeholder souvenirs og fund fra alle hans rejser i hele verden. 


RELEASEKONCERT 

Til koncerten hjælper børnene med Malene med at undersøge kuffertens indhold og børnene vil blive ført ind i små historier om de respektive lande. De vil blandt andet komme med på togtur igennem Rusland, komme med til byfest på øen Triniadad, tage en slapper på stranden på Copacabana, komme til tromme- og dansefest i Ghana og med på cykeltur igennem København.


Det er jazz i børnehøjde,  der lader sig inspirere af musik fra de mange forskellige steder i verden, og det vil være svært at sidde stille, når de mange farver, lyde, stemninger og indtryk skyller ind over publikum.

Både børn og voksne vil blive inviteret til at være aktive medspillere i koncerten og i hvordan historien denne dag udvikler sig….


En koncert varer ca 45 min.

Bandet

Malene Kjærgård – Vocal
Maj Berit Guassora– Trompet, ukulele, percussion

Regin Fuhlendorf – Guitar

Tobias Dall – Kontrabas
Tira Skamby - Percussion